Julemarked 15.-16. november 2014

Så blev det igen efterår / "før jul", og kredsen afholdte som sidste år, vores julemarked.
Det blev en lidt "køligere" oplevelse end sidste år, dels var vejret ikke helt med os - køligt, blæsende og småregnende, dels kom der lidt færre besøgende end sidste år.
Men vi hyggede os alligevel - både deltagerne, og de der valgte at lade vejen falde forbi.
Så samlet set, var det igen en rigtig positiv oplevelse.

God jul til alle

Her er lidt billeder fra dagene.



Julearrangement 12. november 2014

Aarhus-kredsens julearrangement blev igen i år afholdt hos plantecenteret Hobby-Haven, i flotte og særdeles hyggelige omgivelser.
De knap 110 fremmødte fra store dele af Aarhus opland, havde en hyggelig og spændende aften, med masser af input til hvorledes årets juledekorationer kan laves.
Inspirationen blev som i 2013 leveret af Dorthe og Camilla - 2 særdeles dygtige piger fra Hasle blomster.

Du kan se lidt fra aftenen her - klik et billedet for stor størrelse/slideshow


Østjysk Fjerkrækåring

Den 1. og 2. november 2014, afholdt Århus Fjerkræklub deres årlige "Østjysk Fjerkrækåring" i Lystrup Hallen.
Århus kredsen deltog med en stand, hvor vi år havde brugt efteråret som tema.
Standen er opbygget af Erik Jensen, Skæring - og det var han sluppet særdeles godt fra :)

Du kan se standen her, klik billedet for stor størrelse.



Plantemarkedet 21. september 2014

Efterrårets plantemarked blev, som sædvanligt, afholdt den tredje weekend i september, i år søndag den 21. september, i de smukke omgivelser langs P. Holmsvej i Botanisk have Århus.

Markedet var godt besøgt, 52 stande og  ca. 2.000 besøgende.

I år var vejret ovenikøbet fornuftigt, lidt køligt for os der stod i skyggen, men tørt og med solen fremme det meste af tiden.
Væksthuset holdt åblent og rigtig mange nød at det igen var muligt at se / gense den store samling af lidt mere specielle planter.

Her er et par billeder fra dagen (Klik et billede for stor størrelse / slideshow).



Frugttræer - 27. august 2014.

Onsdag den 27. august besøgte vi Frode Jensens produktionsplanteskole i Skjoldelev.

Det var en rigtig interessant tur, Mikkel Øxenholt er en fremragende formidler, og fortalte levende om hvorledes man formerer, og plejer forskellige frugttræer.

Vejret var fortrinneligt, og de ca. 25 deltagere havde en god og lærerig aften.


Liljer & havebesøg - august 2014.

Onsdag den 13 august, fik vi så taget hul på sensommerens/efterårets program, i form af et "kør-selv" arrangement.

Først til Skødstrup, hvor vi så Peter Møllers store udvalg af liljer.
Desværre (for os), var de fleste liljer allerede afblomstrede (de har jo været tidlige i år), men der var mange gode billeder, så vi kunne sagtens forstille os hvordan de ville komme til at se ud. Så der blev også slæbt liljeløg med hjem dennegang :)

Herefter gik turen til Krajbjerg, for at se Jytte og Elis Munks store og helt fantastisk flotte have.
Aftenen nærmest løb af sted, der er så meget at se, og så mange sjældne planter, at tiden knap slog til; men - man er vel dansker, så vi sluttede behørigt af med kaffe og kage, før det blev så mørkt det igen var på tide at tage hjemad.
En stor tak til Jytte og Elis, for at de ville åbne deres perle af en have for os, denne aften.

Vejret var sådan nogenlunde med os, det holdt (næsten) tørt, så de ca. 30 der deltog, havde en god og hyggelig aften.



Sommerudflugten 2014

Tur til Nygaards Produktionsplanteskole i Vejen, videre for at se en byhave i Ribe og derefter tid til en lille tur på egen hånd rundt i Ribe by.
Det var en fantastisk tur, vejret var med os - klar solskin fra tidlig morgen til sen aften.

Besøget hos Nygaards produktionsplanteskole var en virkelig interessant oplevelse. Det var rigtig spændende at se hvorledes planter vi normalt møder i havecentre, Bilka, Bauhaus og andre steder blev produceret, og en tur rundt på markerne, på åben ladvogn efter en traktor var en oplevelse, tusind tak til Nygaard for stor gæstfrihed og en rigtig god oplevelse.

Derefter fortsatte turen til Ribe, for at se en byhave på 1700 kvadratmeter, beliggende direkte ned til Ribe Å. En meget frodig have, med et væld af hyggepladser, spisekroge og plads til afslapning - en flot have der præsenterede sig optimalt denne herlige sommerdag.

Turen sluttede med en gåtur, rundt i idylliske Ribe centrum.

Som sagt, en fantastisk tur for de 32 der havde valgt at bruge deres søndag på denne måde.



Havebesøg - Poul Larsens have i Tvede den 4. juni 2014

Den 4. juni, afholdtes en kør-selv tur til Elisabeth og Poul Larsens 6000 kvadratmeter store have i Tvede ved Randers.

Haven er en anderledes og meget spændende have, med rigtig mange sjældne, store og meget flotte træer, ja faktisk har Elisabeth og Poul lavet deres egen skov, hvor under-beplantningen primært består af azalea og rhododendron. Vejret var med os, så det blev en rigtig spændende og flot oplevelse, men kig selv et par billeder fra turen (Klik et billede for stor størrelse / slideshow).



Guidet tur i Marselisborg slotshave den 20. maj 2014

Aarhus-kredsen har længe talt om at lave en guidet rundtur i den meget smukke have, der omkranser Marselisborg slot. Her den 20. maj blev turen så til virkelighed, og det kunne nok ikke være valgt bedre, vi havde et fantastisk flot forårsvejr, hvor de 50 deltagere kunne nyde park og skulpturer, guidet af en meget vidende, velformuleret og engageret guide.

Her er et par billeder fra dagen (Klik et billede for stor størrelse / slideshow).



Plantemarkedet 18. maj 2014

Forårets plantemarked blev, som sædvanligt, afholdt den tredje weekend i maj, i år søndag den 18. maj, i de smukke omgivelser langs P. Holmsvej i Botanisk have Århus.

Markedet var velbesøgt, knap 73 stande og mellem ca. 3.000 til 3.500 besøgende.

Vejret var igen i år på vores side, bragende solskin fra tidlig morgen til markedet lukkede ca. kl. 13:00.
Tilmed var Væksthuset blevet færdigt og kunne dermed bidrage til en ekstra oplevelse for de som fandt tid til at besøge denne fantastiske nyhed i det Århusianske kulturmiljø.
Dette havde den umiddelbare fordel, at vi igen kunne benytte hele Poppelpladsen til parkering og derfor kunne skåne græsarealerne i Blomsterdalen.
Godt nok gav denne ændring en smule parkerings kaos, men de besøgende tog det i en stiv arm og med godt humør - tror jeg nok :)

Her er et par billeder fra dagen (Klik et billede for stor størrelse / slideshow).



Åben Stenværksted den 10 maj 2014.

Ca. 35 havde valgt at besøge kredsens "Åben Stenværksteds" arrangement, der blev studeret, kommenteret og først og fremmest - snakket.
At dømme udfra kommentarer fra de fremmødte, var det en rigtig hyggelig formiddag.


Podekurset den 08. marts 2014.

Årets podekursus måtte desværre aflyses.
Vi blev ramt af sygdom og travlhed hos vores instruktør.
Vi forsøgte istedet at stable et erstatnings kursus i podning af nye æble sorter på et eksisterende æbletræ, men her blev vi så ramt af det tidlige forår.
Inden kurset kunne etableres, var det for sent til at pode.

Aarhus-kredsen beklager dybt at denne aktivitet ikke kunne gennemføres

Klik for mere info.


Solbjerghavecenter


Dichtraepleje


HH Text


AL Bank


Feldbak


FotoMatic


Elite